BTK Viby har sit udspring tilbage til 1957 med få dedikerede medlemmer og har gennem de seneste år oplevet en markant medlemsvækst. I en længere årrække lå medlemstallet stabilt omkring 50 aktive medlemmer, men med forbedrede faciliteter, øgede sportslige ambitioner og et styrket fokus på både ungdoms- og breddearbejde begyndte klubben for alvor at vokse.
I løbet af det seneste årti er medlemstallet mere end fordoblet, og i dag tæller BTK Viby omkring 200 aktive spillere fordelt på ca. 100 veteraner og resten på junior og senior afdelingerne.
Klubben arbejder målrettet videre med ambitionen om fortsat vækst og et levende klubmiljø med plads til både bredde og elite.

Klubben råder over fremragende faciliteter med to dedikerede spillehaller: en stor hal med henholdsvis 8 fastopstillede borde og en mindre hal med 4 fastopstillede borde. Derudover råder vi også over træningsrobotter samt andet relevant træningsudstyr.
Medlemmerne kan også hygge sig eller blot slappe af før og efter træning i det fælles opholdsrum med TV og komfortabel sofagruppe samt borde og stole. Derudover har klubben et tekøkken med køleskab, mikrobølgeovn samt opvaskemaskine. Vi har også køleskab med øl og vand -skal betales via MobilePay.
Faciliteterne omfatter også separate omklædningsrum for herrer og damer samt handicapvenligt toilet.